Cutt//Landet UnderSkyggen af KainPeer GyntTomas Lagermand Lundme og Søren Zacho Ruby (DV 10-11). ER - en bøjning af være. Det kommende Teater. Foto: Evanly MediaAnna Panduro DV 04/07: Det uartige barn. Frøken Fracasos Kompagni. Medforfatter: Maja Skovhus Rehøj. Foto: Claus S. NielsenCecilie Eken (DV-97-99): Blomsterheksten. Nørregaards TeaterHestenDet store springAndreas Dawe (DV 10-12): Tårnspringeren. Team Teatret. Foto: mingoPHOTOJesper B. Karlsen (DV 97-99): Nikio. Zangenbergs Teater. Foto: Søren Veien.Lene Vestergård (DV 11-12): Jasnas Breve.Teater Neo. Foto: Søren PagterThomas Markman (DV 04-07) Oh, Romeo. Teatret Masken.Jesper B. Karlsen (DV 97-99) Mærkelig. Team Teatret. Foto MingoPHOTOMajbrit Christensen (DV 01-03) Spiir. Foto Jan Rüsz.Rejsen hjemDengang vi blev vækZappaHvis jeg havde vidst

Væksthus 4-7

(Under opbygning)

Tanker bag Dramatiker Væksthus 04-07


Lidt efter lidt…
Dramatiker Væksthus 04-06 er sammensat progressivt, så du begynder med diverse øvelser, scener og små spil og dramatisering af givne oplæg. Først når du har været hele vejen rundt i det små, skriver du dit eget manus for børn og unge.

Praksis prioriteres
Dramatiker Væksthus 04-06 er overvejende praktisk, men indeholder også nogen teori omkring anvendt dramaturgi, idéudvikling, oplæg om forskellige teaterfolks arbejdsområde m.v. Der arrangeres ligeledes samlede udflugter til børneteaterfestivaler, hvor du får opgaver i forbindelse med de sete forestillinger. Du skal også være "føl" (observant) på et professionelt børne- og ungdomsteater, således at du ved regelmæssige besøg kan studere indstuderingsprocessen, og hvad der sker med dramaet fra papir til publikum. Jf. Oversigt Væksthus 01-03.

Teater og tekst
Dramatiker Væksthus tilrettelægges nemlig ud fra den grundlæggende opfattelse, at en dramatisk tekst aldrig er "færdig", før den realiseres på scenen, og at teater - og måske især børne- og ungdomsteater - bygger på en forståelse fra alle medvirkende om, at åbenhed og lydhørhed imellem parterne (dramatiker, instruktør, scenograf, skuespillere...) gavner alle og fremmer den kunstneriske proces.

Vejledning og samarbejde
Efter at have skrevet nogle mindre opgaver og fået dem bedømt, får du tilknyttet en vejleder til hvert af dine større projekter. Du får også en makker, som du kan udveksle med. Senere kommer I alle til at spille i hinandens øvelser og opgavebesvarelser og på et tidspunkt får I hjælp af en instruktør og skuespillere. Du bliver også orienteret om kontrakt- og organisationsforhold, samarbejdseksempler o.l.

Talentudvikling
Du laver udkast, som du laver om, du modtager respons, du skriver øvelser, der kan hjælpe dig, uden at du skal føle, at nogen forsøger at styre dig steder hen, hvor du ikke ønsker at komme. Du improviserer, du samarbejder, du lytter og glæder dig til næste weekend eller uge på Odsherred Teaterskole. Men du er også en individuel person, der absorberer det håndværk og den teknik og den teaterforståelse, som du synes, at du kan bruge til noget. Ingen vil prakke dig noget på. Om du er til dukketeater, insektstykker, cirkus, realisme, eventyr, kropsbetonet teater - det er op til dig. Men du kommer til at prøve lidt af hvert, for under projektperioden kan du øve dig, prøve dig frem og spørge dig for. Søge - og give dit talent nye chancer...

Ro til at gro...
Du bliver ikke udstillet, du kan gøre dine erfaringer og øge din forståelse for børne- og ungdomsteater under trygge rammer. Målet er ene og alene, at du leder efter dit eget eller dine egne udtryk, og du føler mod til at anfægte det, skærpe det, slibe det til, og derigennem vinder større frihed til at realisere dine visioner. Som dramatiker er du det første led i den skabende fødekæde, der omfatter teksten - teatret og publikum. Derfor er drama også en "teknisk betonet" kunstart, hvor du som dramatiker har den dobbelte mission at turde sætte ord på spil - og evne at sætte dem i spil.

 

Deltagere

Kalender

Præsentation af minispil